top of page

Healing Circle & Cacaoceremoni

500 kr.

3 timer

~

Måske har du brug for et rum, hvor du ikke skal være noget for nogen?

Et rum, hvor du kan lægge hverdagen, tankerne og alt det, du bærer på, lidt væk for en stund.

Hvor du ikke skal præstere. Forklare dig. Fikse noget.

Men bare være. Mærke. Trække vejret. Og give dig selv en pause, hvor opmærksomheden rettes indad.


Healing Circle er et intimt, sanseligt og terapeutisk rum for dig, der længes efter ro, nærvær og dybere kontakt med dig selv.


Gennem ceremoniel cacao, guidede introspektive øvelser, meditation, bevægelse, musik, stilhed og healing inviteres du på en rejse indad – i et rum, hvor der er plads til præcis det, der er levende i dig lige nu.


Du behøver ikke at vide på forhånd, hvad du har brug for at give slip på. Du behøver blot at komme, som du er.


Er denne cirkel noget for dig?

Måske går du rundt med noget, der fylder, uden helt at kunne sætte ord på det.


Måske er du træt.

Træt af altid at skulle være den, der holder sammen på det hele.


Måske mærker du en uro i kroppen. Tanker, der aldrig rigtig falder til ro. Følelser, du ikke helt har haft tid, rummer eller plads til at være med.


Eller måske er der ikke noget bestemt, du ønsker at arbejde med.


Måske længes du bare efter at rette opmærksomheden lidt indad.


Healing Circle er for dig, der længes efter:

  • mere ro i krop og sind

  • et pusterum fra hverdagens krav og ansvar

  • at mærke dine følelser uden at skulle noget med dem

  • at give slip på noget, du ikke længere ønsker at bære

  • et rum, hvor du ikke behøver præstere eller være “på”

  • at blive mødt – også i det, der måske er svært at sætte ord på


Du behøver ingen erfaring med meditation, healing eller ceremoniel cacao.

Du behøver ikke være spirituel.

Du skal ikke kunne noget bestemt.

Du skal bare komme som dig.


Et rum, hvor du får lov til at vende opmærksomheden indad

I løbet af de tre timer vil cirklen blandt andet indeholde:

✦ Ceremoniel cacao En sanselig åbning af rummet og en invitation til at sænke tempoet og vende opmærksomheden indad.

✦ Meditation og visualisering Guidede rejser, der hjælper dig med at skabe ro og lytte indad.

✦ Åndedræt og bevægelse Blide øvelser, der inviterer kroppen med og giver plads til det, der har brug for at bevæge sig.

✦ Musik og stilhed Plads til både at mærke, lytte og lade dine egne oplevelser få lov til at folde sig ud.

✦ Healing Jeg arbejder med healing i rummet og giver individuel healing ved at lægge mine hænder fysisk på din krop.


Det meste af tiden vil du kunne fordybe dig i din egen proces.


Et lille rum med plads til det store

Der er kun plads til 6 deltagere i hver Healing Circle.

Det er for, at jeg kan skabe et intimt og nærværende rum, hvor der er ro omkring processen – og hvor du ikke forsvinder i en stor gruppe.


Vi sidder i cirkel.


Ikke fordi du skal fortælle hele din livshistorie.


Ikke fordi du skal dele mere, end du ønsker.


Men fordi der kan være noget særligt i at mærke, at man ikke er alene.


Du må komme præcis, som du er.

Med alt, du er.

Med det, du ved.

Og også med det, du endnu ikke kan sætte ord på.


“Men hvad hvis jeg ikke ved, hvad jeg vil arbejde med?”

Det behøver du heller ikke.


Du behøver ikke komme med et konkret problem eller en klar intention.


Nogle kommer med sorg. Uro. Stress. Et svært valg. Et brud. Noget gammelt, der bliver ved med at gøre ondt.


Andre kommer, fordi de har mistet kontakten til sig selv.


Og nogle kommer bare med en følelse af:

“Jeg ved ikke helt hvorfor – men jeg kan mærke, at jeg har brug for det her.”


Alt sammen er velkomment.


Din oplevelse i cirklen vil være personlig og afhænge af, hvem du er, og hvad der fylder i dit liv lige nu.


Der er ingen rigtig eller forkert måde at opleve rummet på.


Du skal ikke præstere.

Du skal ikke lykkes med noget.

Du skal bare give dig selv lov til at være til stede.


Jeg glæder mig til at tage imod dig.



Hvad er ceremoniel cacao?

Ceremoniel cacao er noget helt andet end den varme kakao, som de fleste af os kender.

Den har en mere intens og fyldig smag og drikeks som en del af et ritual, hvor vi bevidst sænker tempoet og retter opmærksomheden indad.


Cacaoen anses som en superfood, da den er rig på vitaminer, mineraler, antioxidanter og gavnlige neurotransmitter såsom theobromin (der virker blidt energigivende). Mange oplever, at cacaoen kan understøtte en følelse af nærver og gøre det lettere at falde til ro og fordybe sig.


Ceremoniel cacao er ikke psykedelisk.

Oplevelsen er individuel. For nogen føles kroppen mere levende og sanselig. Andre oplever en større følelse af ro, følelsesmæssig kontakt eller fordybelse.

Du behøver dog ikke at "opleve noget bestemt".

Cacaoen er blot en del af den helhed, vi skaber sammen i cirklen.


bottom of page